Nyheder:

10.04.2012: Vi har i dag fået steriliseret vores tævehund Cana. Begge æggestokke blev fjernet ved hjælp af kikkert (laparoskopisk) operation. Det efterlader tre små operationshuller, hvori kikkert og operationsudstyr har været placeret. Denne metode skulle give mindst mulige gener for tæven og hun bør komme sig hurtigt. Operationen er udført af Karlslunde Dyrehospital og forløbet uden komplikationer. Cana ser ud til at have det fint og virker temmelig upåvirket nu ½ døgn efter operationen.

 

10.03.2012: På 'Hundeweb' har jeg til min store glæde set at Aske har bestået sin Færdselsprøve den 03.12.2011, et kæmpe tillykke herfra. Så er døren jo åben for flere brugsprøver... mon ikke der skal prøves kræfter med en Sporhundeprøve en dag. 
Tillykke med FP prøven og held og lykke fremover.


16.12.2011: I dag fylder Bixi-Kenzo hvalpene 3 år.
Vi ønsker Anton, Aske, Alex og Akela et stort tillykke med jeres tre års fødselsdag.
Desværre har vi i år måtte sige farvel til Ajax (Bosco) han var en skøn skøn hanhund med masser af livsglæde og gå på mod. Et par af jer har opnået flere flotte brugshunderesultater. Det har også i år været med stor interesse at kunne følge jer. I skal alle have et stort tillykke på dagen og held og lykke fremover.

 

12. og 13.11.2011: Canis og Arne deltog i denne weekend i en BHP3 DM/VM udtagelse i kreds 29-Tølløse. 
Sporet gik rigtig godt, Canis markerede dog genstandende noget langsomt. Nogle af momenterne i lydighedsprogrammet ønskede dommeren skulle have været udført med større tempo, mange af de detaljer som de har trænet op til konkurrencen viste de rigtig flot. Forsvarsarbejdet blev slet ikke vist som forventet, det så ud til at Canis havde ondt i ryggen. Det blev desværre ikke til nogen deltagelse til BHP3 DM i 2012 denne gang. Canis skal lige checkes for om han har fået en skade under træningsforløbet. Canis og Arne bestod endnu en BHP 3 bestået prøve, tillykke endnu engang ;-)

31.10.2011: Hulgaard's Alex (Kenzo-Bixi hvalp) har i dag den 31.10.2011 bestået BHP 2 prøven ;-)  
Endnu et stort tillykke med brugshunderesultaterne til Kaj og Alex.

09.10.2011: Dagen i dag er en stor dag for Kennel Aimée. 

Vores egen Aimée's Canis (søn af vores tidligere tæve Bixi) blev i dag stillet til Avlskåring i kreds 62-Vallensbæk ved dommer Fritz Bennedbæk og figurant Allan Madsen. 
Canis blev avlskåret i klasse 2
med udpræget i mod og kampdrift, slipper. 
Tusind tak til Per Christiansen for atter at handle Canis.



Aimée's B'Gozo (bror af vores tidligere tæve Bixi) har i dag vundet FCI-SPH-DM og er dermed udtaget til VM... et kæmpe tillykke til Kim og B'Gozo.

02.10.2011: Hulgaard's Alex (Kenzo-Bixi hvalp) har den 25.09.2011 og 02.10.2011 bestået BHP 1 prøven og er nu klar til at tage de større brugshundeprøver ;-) Stort tillykke med resultaterne til Kaj og Alex.

25.09.2011: Så kom dagen hvor vores egen Canis skulle på skue for første gang. 
Canis blev stillet i Brugshundeklasse Hanner.
Formålet er at han skal have et skueresultat således at han senere kan stilles til en AvlsKåring.
Per Christiansen, kreds 30-Greve, havde indvilliget i at handle Canis til skuet, det er vi ham meget taknemlig for.
Han håndterede Canis under hele trav- og standmønstringen, under fri ved fod, væsentest og højdemålingen.
Trods Per's ihærdighed kunne Canis ikke lige se det fantastiske i at løbe rundt i en udstillingsring og havde svært ved at vise hans charmerende udstråling frem.
Som dommer Poul Meineche kommenterede: 'Jeg syntes at hunden her viser et standbillede til Særdeles God, men hans manglende arrangement gør at han på dagen får prædikatet God.
Med det prædikat er Canis nu klar til at stille til en AK.



10.09.2011: Hulgaard's Akela deltog ved BHP1 DM i kreds 70-Fredericia. 
Kathrine og Akela opnåede et flot 'fortrinligt' med 96 point på sporet og konkurrencens flotteste lydighedsprogram også med et 'fortrinligt' og 96 point. 
Desværre gik noget galt under forsvarsarbejdet og de bestod ikke deres prøve, super ærgerligt. 
De der kender Kathrine og Akela ved at de nok skal komme igen, det glæder vi os meget til.

På dagen blev der uddelt pokal for bedste gruppe A, B og C, hvor Kathrine og Akela så velfortjent løb med konkurrencens bedste gruppe B (lydighedsprogram). 
Et kæmpe tillykke med de flotte resultater i både spor og lydighed.

                             

18.08.2011: Hulgaard's Akela er nu klar til at deltage ved BHP1 DM i kreds 70 Fredericia den 10. september.
De har netop bestået en BHP 1 prøve i indeværende år, som er adgangskravet for deltagelse ved BHP1 DM.
Akela og Kathrine stillede til prøve i kreds 30-Greve, den 18. august og opnåede en flot SG prøve: gr.A: 95point, gr.B 90 point og gr.C 90 point og UDP i alt 275 point. Stort tillykke til jer begge, vi glæder os til at komme og heppe til DM :-)

27.06.2011: I dag er det Cana's 2 års fødselsdag, et stort tillykke til hende og hendes søskende.

    

26.06.2011: Så har "Bixi børnene" været til prøve igen. 
I dag har Aimée's Canis og Hulgaard's Akela gennemført og bestået en udholdenhedsprøve, hvor hundene løber 20 km ved siden af en cykel. Et stort tillykke til begge to ;-)


Kathrine med Hulgaard's Akela Lenette med Aimée's Canis

26.05.2011: Karin og Richard meddeler os med stor sorg at vi i dag har mistet Bosco (Hulgaards Ajax) i en alt for tidlig alder. Det var formentlig en cancer i spiserøret der slukkede for Bosco's livsglæde. Efter meget kort tid med synlige tegn på sygdom måtte Karin og Richard tage den tunge beslutning og sige farvel til Bosco. 
Bosco blev kun 2 år 5 måneder og 10 dage gammel. Bosco havde så stor en personlighed at han gik lige ind i alles hjerter, han var en fantastisk dejlig livsglad, umiddelbar og arbejdsvillig hund. 
Bosco vil blive savnet af alle der har mødt ham. 

25.05.2011: I dag fylder Canis og hans søskende 4 år, et stort tillykke med fødselsdagen til jer alle

 
     

Canis er med tiden blevet lidt grå mulet med heldigvis stadig fuld af nummerer ;-)

Canis 4 år

Canis 4 år


Det ser ud til at Canis er glad for sin fødselsdagsgave, en "Kong" til lidt trækkeleg ;-)

 15.05.2011: Cana er i dag blevet mentalbeskrevet efter Dansk Kennel Klubs Mentalbeskrivelse. 
Beskriver:  Annette Damm
Cana viste en overraskende positiv mentalbeskrivelse, med masser af overblik, ro og arbejdsglæde.
Beskrivelsen kan du se under linket "Mentalbeskrivelse" på Cana's forside.

02. og 03.04.2011: Så gjaldt det endnu en BHP3 DM/VM udtagelse for Canis og Arne. Denne gang i Kreds 2-Amager. Sporet gik desværre langt fra som forventet, men detaljerne i lydighedsprogrammet var blevet langt bedre en ved sidste udtagelse, desværre mistede de en apport øvelse. Det blev ikke til nogen deltagelse til BHP3 DM i 2011, men nu ved de noget om hvad der kræves for at være med i det game. Tillykke med endnu en BHP 3 bestået prøve ;-)

19. og 20.03.2011: Denne weekend deltog Arne og Canis som debutanter ved BHP3 DM/VM udtagelse i Kreds 14-Herning. Det var en stor oplevelse, hvor de kunne føle hvordan dommernes penne var noget skarpere en ved de sædvanlige prøver. Der er mange "uskrevne" regler at lære ud over at udføre selve programmet. Arne og Canis manglede desværre sølle 4 point for at blive udtaget til BHP3 DM, de blev bl.a. sat til ved en mistet øvelse i lydighedsprogrammet. De må på den igen, et stort tillykke skal de da have for deres første bestået BHP3 prøve.

05.03.2011: I dag skete det helt fantastiske, Arne og Canis bestod deres første 3'er prøve ;-)
De stillede i en IPO 3 og fik nok point til at kunne melde sig til en BHP3 DM udtagelse... der er hele tiden nye mål ;-) et kæmpe tillykke til vores "Bixi barn" Aimée's Canis.

27.02.2011: Bixi barnet, Hulgaards Akela har i dag opnået et SG i Brugsklasse tæver, ved indendørs kombiskue i kreds 47-Suså, dommer var Bernhard Norda, Tyskland.
Tusind tak til Hans Hansen som fremviste Akela og til Kathrine som viste en imponerende "fri ved fod"

16.12.2010: I dag fylder Bixi-Kenzo hvalpene 2 år.
Vi ønsker Anton, Aske, Alex, Ajax (Bosco) og Akela et stort tillykke med jeres to års fødselsdag.
For de af jer, som vi har været så heldige at få mulighed for at følge lidt fra sidelinjen, har det været et begivenhedsrigt år. Der er kommet rigtig flotte HD og AD resultater og flere af jer har vist super flotte brugsresultater på træningsbanerne (B, AB, FP og BHP1) og også på landevejene (UHP) rundt om i landet, det er med stor fornøjelse at se hvor godt det går jer. I skal alle have et stort tillykke på dagen og held og lykke fremover.

 

21.11.2010: Så har "Bixi-børnene" været på banen igen;-)
Til Kredsmesterskaberne i Kreds 30-Greve stiller Hulgaards Akela og Aimée's Canis hhv. i deres første BHP1 og BHP2 prøve.
Det vilde er at begge hunde opnår at blive Kredsmester i deres klasse med så flotte og overbevisende point i gruppe A
(spor), gruppe B (lydighed) og gruppe C (forsvarsarbejde)
:

Kathrine og Akela i BHP1: 97+88+96 i alt 281 point og prædikatet Særdeles God ;-)
Arne og Canis i BHP2: 97+95+98 i alt 290 point og prædikatet Fortrinlig ;-)

                                       

 

31.10.2010: Så kom resultaterne for Cana's PennHip optagelser. PennHip index-værdien er et mål for hundens løshed i hofteleddene og ikke et udtryk for en bestået eller ikke bestået HD-vurdering.
Du se resultatskemaet på Cana's side under sundhed

Opdatering på bestået prøver af Bixi's 2. kuld hvalpe:
31.10.2010: Bosco og Richard bestod deres UHP i dag.
09.10.2010: Aske og Steen bestod deres BP B til konkurrencen Rødovre Open og fik en flot 4. plads
09.10.2010: Akela og Kathrine bestod BP AB til konkurrencen Rødovre Open og fik en flot 2. plads samt dagens bedste 'spor'
Et kæmpe tillykke til jer alle sammen og fortsat god vind fremover.

 

06.10.2010: Vi har i dag fået bedømmelserne fra DKK på røntgenbillederne af Cana's hofter og albuer.
Diagnoseskemaet kan du se på Cana's side under sundhed. Så nu venter vi bare svar på resultaterne af PennHipp optagelserne.


11.09.2010: Så skete det helt uvirkelige, Arne og Canis opnåede titlen: BHP 1 Danmarksmester 2010, da de deltog ved BHP 1 DM i Fredericia
i dag.



De opnåede Fortrinlig i sporsøget, Særdeles God i lydighedsprogrammet og som eneste deltager Fortrinlig i forsvarsarbejdet. Super godt gået til et Danmarksmesterskab.
Det er dejligt når de mange træningstimer bærer frugt.
Tusind tak for hjælpen til mine træningskammerater, trænere, figuranter, sammen er vi nået til dette DM ;-)

 

03.07.2010: Så er Akela og Kathrine på banen igen.
De har været til FærdselsPrøve, som de bestod med glans. Kæmpe tillykke til jer... så nu venter Brugshundeprøver og konkurrencer forude, det er bare super ;-)

27.06.2010: I dag er det Cana's 1 års fødselsdag, et stort tillykke til hende og hendes søskende.


 

20.06.2010: Det kører bare derudaf med prøveresultaterne, fra hvalpe efter Bixi´s andet kuld.
Akela har igen været til prøve, denne gang til en begynder AB, hvor hun skal udfører både et spor- og lydighedsprogram. Kathrine og Akela opnåede hele 185 point ud af 200 mulige og et flot "SG" prædikat. Et kæmpe tillykke til jer begge ;-)

29.05.2010: Der er gang i prøve resultaterne, fra Bixi's andet kuld hvalpe ;-)
Nu har Bosco (Hulgaard's Ajax) bestået hans første prøve.
Richard og Bosco har i dag bestået en Færdselsprøve, som giver dem adgang til Brugshundeprogrammerne (BHP/IPO) og Sporhundeprogrammerne (SPH).
Et kæmpe tillykke til jer fra den stolte "mormor"

25.05.2010: I dag er vores "hundehvalp" Canis, hans søster C'Bine og hans brødre Chiko og Coco blevet "voksne" de har 3 års fødselsdag i dag. Et kæmpe tillykke til jer alle med jeres fødselsdag. 

13.05.2010: I dag har Akela været til sin første prøve. Akela er datter af min Bixi's andet kuld og hun er nu knap 1 år og 5 måneder gammel. Kathrine stillede hende i en begynder B prøve som de fremførte super flot, et kæmpe tillykke til jer fra den stolte "mormor" ;-) se billeder andet sted på hjemmesiden.

24.04.2010: Canis og Arne stillede i dag til DKK's IPO 1 DM, som er et brugshundeprogram for alle brugshunderacerne. De opnåede en flot 2. plads og har dermed bestået deres første IPO1 prøve.
Dommere:
Gruppe A: Finn Berthelsen
Gruppe B: Hans Hansen
Gruppe C: Mikkel Kruse
Figuranter:
Kort: Hans Jensen
Langt: Tim Møller


16.12.2009: I dag fylder Bixi's andet kuld hvalpe 1 år.
Vi ønsker Anton, Aske, Alex, Ajax (Bosco) og Akela et stort tillykke med jeres ét års fødselsdag.
Det er så dejligt at vide hvor frejdige og energiske i er, vi er så super glade for de tilbagemeldinger jeres familier giver os, tak skal i have og endnu engang tillykke med vovsernes fødselsdag ;-)

 
 

29.11.2009: Kreds 30-Greve har tradition for at uddele "Årets Bedste" pokaler til Kredsfesten, som medlemmerne har opnået i løbet af året.
I aftes gik hele 7 pokaler til Canis og Arne ... det er da helt vildt ;-)

De fik pokal for Årets Bedste 2009 i kreds 30-Greve:
    Gr. A (spor) Begynderprøve,
    Gr. B (lydighed) Begynderprøve,
    Begynder AB,
    Begynder ABC,
    Gr. C (forsvar) BHP prøverne,
    BHP 1 prøve,
    Kredsmester BHP 1



 

15.11.2009: Canis og Arne har deltaget ved kredsmesterskaberne i kreds 30-Greve.
De stillede i deres første BHP 1 brugshundeprøve, hvor de fremførte et super flot program ;-)
95 point i spor (SG), 90 point i lydighed (SG) og 96 point i forsvarsarbejde (F) i alt SG og 281 point. De blev dermed også kredsmestre for BHP 1 prøverne. Et kæmpe tillykke til dem begge ;-)

22.08.2009: I dag flytter Hulgaard's Cana hjem til os.

13.08.2009: Vores nye hundehvalp er valgt, Hulgaard's Cana.
Cana flytter hjem til os når hun fylder 8 uger

25.05.2009: Canis fylder i dag 2 år

17.05.2009: Canis og Arne har nu bestået ABC prøven. De opnåede 86 point i spor disciplinen (sidste genstand blev desværre ikke markeret, så dér røg de 10 point), i lydighedsprogrammet opnåede de 94 point og forsvarsprogrammet blev det til 86 point og udpræget i mod og kamp drift, i alt en prøve til prædikatet "God" med 266 point. Dommer: Helle Priess, Dommer aspirant: Hanne Boe Andersen

29.04.2009: To af Bixi's hvalpe, fra hendes sidste kuld, Hulgaard's Akela og Hulgaard's Aske mødtes for første gang efter de rejste hjemmefra. De er nu 19 uger gamle og gensynsglæden var ikke til at tage fejl af. Billeder af dem begge kan du se hvis du følger: Bixi\Hvalpe\Kenzo\Akela og Aske

26.04.2009: Canis og Arne stillede i dag til en ABC prøve, hvor de skulle fremføre et spor, lydigheds- og forsvarsprogram. Det gik til fortrinligt med sporet (96 point) og til særdeles god i lydighedsprogrammet (95 point) men i forsvarsarbejdet overraskede de alle ved at fremvise et rigtig skidt program (65 point).

28.03.2009: Canis og Arne deltog i dag til Rødovre Open i en AB prøve, hvor de bestod med 89 point i spor, 96 point i lydighed i alt SG og 185 point. De opnåede dermed også at få dagens højeste point i lydighed sammenlignet med de der stillede i AB og SL prøverne, derudover blev de også samlet nr. 3 ud af 74 deltagende hunde. Godt gået ;-) 

19.02.2009: I dag har vi fået at vide at Canis er kommet i Top 3 for Schæferhundeklubbens Danmarks Hund 2008, i kategorien "Årets brugshund under 18 mdr."
Der vil blive pokaloverrækkelse til alle Top 3 hundene for 2008, den 9. april 2009 i kreds 84 Skovbo.

10.02.2009: Alle hvalpene er nu 8 uger gamle og flyttet til deres nye familier.
De kommer alle til at indgå i brugshundetræningsprogrammer som Danmarks civile Hundeførerforening (DCH), Dansk Politihundeforening (PH) og Schæferhundeklubbens programmer (BHP/IPO).
Jeg vil ønske jer alle held og lykke med jeres nye hvalp, såvel som familiehund, trænings- og konkurrencehund.

15.01.2009: Stambogsnavnene på Bixi's seneste kuld hvalpe er nu at finde på Dansk Kennel Klub's webside www.hundeweb.dk

DKK reg.nr Navn Farve
DK00567/2009 Hulgaard's Anton Sort
DK00568/2009 Hulgaard's Aske Grå
DK00569/2009 Hulgaard's Alex Grå
DK00570/2009 Hulgaard's Ajax Grå
DK00571/2009 Hulgaard's Akela Grå


17.12.2008: Vi har i dag mistet Bixi under operationen, da hun skulle have fjernet en død hvalp ved kejsersnit.

03.12.2008: I dag flyttede Bixi (48 dage henne i hendes drægtighed) hjem til Kennel Hulgaard, hvor hun forventes at føde sine hvalpe om ca. 2 uger.

21.11.2008: Endelig har vi fået resultaterne af Canis PenHipp bedømmelser ;-)
Resultatskemaet kan du se på Canis side under sundhed.

15.11.2008: Canis og Arne deltog i dag til kredsmesterskaberne i en AB prøve, hvor de bestod deres førstegangsprøve med 93 point i spor, 94 point i lydighed i alt SG og 187 point, de blev dermed også kredsmestre for AB prøverne. Godt gået ;-) 

01.11.2008: Canis og Arne har deltaget i deres første natøvelse, afholdt af Kreds 30-Greve. Både hunde og hundefører blev præsenteret for mange gode udfordringer på forskellige poster. Canis og Arne dannede makkerpar med Pia og hendes hund "Lille Blomst" også fra kreds 30. Da alle pointene, der blev opnået gennem nattens øvelser var talt op, viste det sig at Lille Blomst, Pia, Canis og Arne løb af med sejren. Et stort tillykke til dem alle fire ;-)

18.10.2008: Bixi er parret med Kenzo vom Nordenstamm

30.09.2008: Vi har i dag fået bedømmelserne af DKK på røntgenbillederne af Canis hofter.
Diagnoseskemaet kan du se på Canis side under sundhed. Så nu venter vi bare svar på resultaterne af PennHipp optagelserne.

24.09.2008: Vi har i dag fået bedømmelserne af DKK på røntgenbillederne af Canis albuer ;-)
Diagnoseskemaet kan du se på Canis side under sundhed. Så nu venter vi bare svar på bedømmelserne af HD og resultaterne af PennHipp optagelserne.

20.09.2008: Canis er i dag blevet mentalbeskrevet efter Dansk Kennel Klubs Mentalbeskrivelse. Beskriver:  Anne-Mette Storr
Beskrivelsen kan du se under linket "Mentalbeskrivelse" på Canis forside.

07.09.2008: Canis og Arne har i dag stillet til konkurrence, Hvidovre Open, i begynder B programmet. De bestod deres førstegangsprøve med SG og 95 point, super flot.
Dommer: Peter Larsen


12.08.2008: Så kom den dag hvor Bixi skulle op i en BHP 3 prøve for første gang. Selvfølgelig en dag der var set meget frem til. Desværre var det kun Bixi's dag og ikke "vores" dag, der blev vist en del kreative sider både fra hund og fører, men uden et gennemført spor så blev det ikke til en bestået prøve denne gang.
Dommer: Helle Priess

09.07.2008: Bixi stillede i dag til en BHP 2 prøve i kreds 30-Greve, som hun bestod med 262 point. Dommer: Mikkel Kruse

08.07.2008:


I dag er det Bixi's 5 års fødselsdag, som jo skal fejres med flag og godbidder 
Et stort tillykke til Bixi


 

02.07.2008: I dag har Canis og Arne bestået en færdselsprøve, det er samtidig den første prøve de har stillet til. Dommer: Mikkel Kruse

25.05.2008: Så er der allerede gået et år siden Bixi fødte sit første kuld hvalpe.
Et stort tillykke med jeres ét års fødselsdag til Canis, Chiko, Coco og C'Binec

 

23.03.2008: Bixi stillede til en IPO 1 prøve i kreds 30-Greve, hvor hun samlet opnåede 262 point. Dommer: Mikkel Kruse

25.11.2007: Bixi stillede til Kredsmesterskab i kreds 3-Ballerup til en SPH1 prøve, dommer: Per Svoldgaard Nielsen, desværre bestod hun ikke sin prøve.

20.07.2007: Aimée's Canis, har fået egen plads på hjemmesiden

18.07.2007: Alle hvalpe er i dag blevet hvalpetestet.

11.07.2007: Jørgen Sehard fra Dansk Kennel Klub, har i dag øre tatoveret hvalpene.
Så nu kan vi kalde dem ved deres officielle stambogsnavn.

 

Tatoverings nr.: Kaldenavn Stambogsnavn
B11315/2007 Pink han Aimée's Canis
B11316/2007 Hvid han Aimée's Chiko
B11317/2007 Rød han Aimée's Coco
B11318/2007 Hvid tæve Aimée's C'binec

 

08.07.2007: I dag er det Bixi's 4 års fødselsdag. Et stort tillykke både med dine hvalpe og din fødselsdag.

                        

 

23.06.2007: Stambogsnavnene på hvalpene er nu at finde på Dansk Kennel Klub's webside www.hundeweb.dk

DKK reg.nr Navn
DK11315/2007 Aimée's Canis
DK11316/2007 Aimée's Chiko
DK11317/2007 Aimée's Coco
DK11318/2007 Aimée's C'binec

11.06.2007: Vi har desværre måtte sige farvel til den røde tæve i dag, da hun fik sig en kraftig bakterieinfektion.

03.06.2007: I dag, hvor hvalpene er 9 dage gamle, har de åbnet deres øjne for første gang.

25.05.2007: Bixi har i dag født 5 hvalpe, 3 hanner og 2 tæver, alle af farven grå.

20.04.2007: Bixi er i dag blevet scannet for hvalpe, hvor vi kan se at der er "fuld hus"

26.03.2007: Bixi er parret med King vom Lisdorferland.

16.01.2007: Hanhunden til Bixi er valgt. Valget faldt på King vom Lisdorferland.
Bixi forventes parret i slutningen af marts.

13.11.2006:  I dag har jeg modtaget "Hundeførermærket i Bronze" med 28 point fra Schæferhundeklubben for Danmark.

22.10.2006:Så fik vi prøvet det, at deltage ved et SPH-DM. Det var et par meget spændende dage hvor Danmarks bedste sporhunde fik prøvet kræfter med at gennemføre et SPH 1 spor begge dage. Der var 24 deltagere hvoraf 12 bestod begge dage, desværre var vi ikke i blandt dem med to beståede prøver, vi opnåede 79 point lørdag og 48 point søndag. Samlede resultater kan ses på kreds 84 hjemmeside http://www.kreds84skovbo.dk/dm_spor.html

01.10.2006:
Aimée's Bixi er udtaget til sporhunde DM 2006, kun 3 år gammel.
I alt er 24 hunde udtaget (se brugshunderådet nyhedsbrev af 01.10.2006
http://www.schaeferhund.dk/senestenyt.htm )

SPH1-DM bliver i år afholdt i kreds 84-Skovbo, den 21. + 22. oktober 2006
Dommere bliver: Gunnar Jensen og Peter Larsen

30.09.2006: Bixi stillede igen til en SPH1 i kreds 55-Furesø. Dommer: Helle Priess. Desværre bestod Bixi ikke sin prøve.

17.09.2006:
Bixi deltog i dag i en SPH DM udtagelse i kreds 55-Furesø, hvor hun opnåede prædikatet "God" med 86 point. Dommer: Villy Petersen.

04.09.2006:Bixi bestod i dag en SPH 1 prøve med 86 point, prædikat G. Dommer: Helle Priess.

29.08.2006: Bixi har i dag gennemført sin anden udholdenshedsprøve (UHP) i kreds 62-Vallensbæk. Det gik akkurat som da hun løb sin første UHP'er den 05.07.2005, i silende regn. Hun løb forrest i fuld fart hele vejen, på en skøn rute i naturskønne områder. Alle 14 deltagere bestod deres prøve, som kan bruges til Avlskåring og til point til hundeføremærkerne, det er sidst nævnte vi samler point til.

19.06.2006: Jeg har lagt nogle billeder ud under "Galleri" af Kito, nogle billeder der repræsentere nogle af de oplevelser som han fik i årene 1994 - 2006

17.06.2006: Bixi bestod i dag sin SPH 1 prøve med 94 point, prædikat SG. Dommer: Lene Carlsson

11.05.2006:
I dag har vi måtte sige farvel til en stor personlighed.
Kito blev 11 år 7 mdr. 14 dage gammel.
Kito's gigt i bagparten var begyndt at plage ham så meget at det gik ud over hans bevægelser. Muskulaturen var ikke tilstrækkelig i bagparten, men hans opførelse og sind var helt i top.
Kito har givet os så ubeskrivelige mange gode oplevelser. Herhjemme, hvor han som den gårdvogter Hovawarten er, elskede at være. Sammen med familie og venner, der vil kunne nikke genkendende til hans personlighed, på ferierejser hvor vi har vandret i de høje bjerge med bjergsøer, i fjeldene blandt får og rensdyr, langs skønne strande og i de store skove og mange andre skønne steder. Både på træningsbanen i Belgisk Hyrdehunde Klub, Politihundeforeningen og i Schæferhundeklubben samt ved de mange konkurrencer hvor han har stillet, har vi sammen haft så mange gode og lærerige oplevelser.
Han har lært mig hvad et rigtigt godt venskab mellem hund og menneske betyder... han har givet mig så meget... jeg håber, at jeg i det mindste har givet ham et værdigt hundeliv med mange gode oplevelser. Jeg vil altid huske ham for hans nysgerrige og opmærksomme væsen som han bevarede lige til det sidste.

Ære være Kito's minde... jeg savner ham helt utroligt meget.

29.04.2006: Bixi stillede til Bornholm Open som er en DM udtagelse i SPH 1.
Vi stillede uden for udtagelsen for at tage prøven på dagen. Der stillede i alt 10 hunde, hvoraf de 6 stillede i udtagelsen. Vejret var perfekt sporvejr, det var gråvejr og ikke megen vind og arealerne var helt til fortrinlig, da de havde meget ens underlag, vintersæd og græs, vejoverførelsen var landevej med grøft på den ene side.

Siden sidste sporprøve har vi lagt alt anden træning på hylden og rettede træningen til så vi optimerede detaljerne omkring de 3 timer gamle spor, som SPH 1 sporet jo er.

Konkurrencen på Bornholm gik over alt forventning, da Bixi opnåede en 3. plads med 90 point og kom på podiet med to rutinerede SPH DM hunde, den ene af dem var Bixi's mor Rapi Vescovana.

Du kan se billeder fra Bornholm Open under "Galleri".

18.03.2006: Bixi stillede til en førstegangs prøve i SPH1, kreds 3-Ballerup.
Markerne var stadig dækket af sne så både hovedsporet og afledningssporene var synlige.
Desværre gik hun på 1. afledningsspor og bestod ikke prøven. Vi gik dog sporet færdigt sammen med sporlæggeren, hvor Bixi efterfølgende gik et rigtig godt spor og hvor hun slet ikke rørte 2. afledning. Vi prøver igen den 2. april i kreds 6-Frederikssund

26.11.2005: Bixi stillede til en BHP2 til kreds 3's kredsmesterskab i dag.
Desværre var hun meget ulydig i forsvarsarbejdet, så hun består desværre ikke sin prøve. Vi må på den igen til foråret.

22.11.2005: Kåringsbeskrivelsen er nu lagt ud på hjemmesiden.

13.11.2005: Bixi har i dag været fremstillet til Avlskåring i Kr. 62 - Vallensbæk.
Kåringsdommer: Fritz Bennedbæk
Kåringsfigurent: Marc Skovsbøg

Tusind tak for hjælpen til John Frederiksen, som løb med hende.
Bixi blev avlskåret i klasse 2 med udpræget i mod og kampdrift, slipper.

Så snart jeg får kåringsbeviset vil det blive lagt ud her på hjemmesiden.

           

27.09.2005: I dag er det Kito's 11 års fødselsdag.

                                         

Jeg vil ønske at vi sammen kan have mange gode år endnu. Kito er stadig en glad Hovawart, der gerne vil gå en stille og rolig tur, hvis ikke lige der kommer en hanhund, kat eller ræv forbi, så spiller han op som han altid har gjort. Kommer han på stranden fjoller han rundt som en unghund og efterårsløvet i skoven er en herlig ting at rulle sig i. Et spor i frisøg er heller ikke af vejen. Hjertelig tillykke med fødselsdagen, Kito.

25.09.2005: Bixi fik checket sine tænder for tandfejl, af Else Loft fra avlsrådet, ved en avlskåring i kreds 30 - Greve. Bixi's tænder er OK. Det blev indført i hendes resultathæfte.

21.09.2005: Jeg har lagt billeder fra BHP1 DM 2005 ud på hjemmesiden.

18.09.2005: Så fik vi klaret BHP1 DM 2005, som Bixi og jeg lige har deltaget i.
Den 17. september afholdte Kreds 70-Fredericia BHP1 DM for 14. gang. En konkurrence for hunde som har bestået en BHP1 prøve i indeværende år og derefter ikke har opnået højere prøver. Der var 26 hunde tilmeldt med 25 til start. Dommer truppen bestod af: Erik Ahrends som dømte spor, Gunner Jensen dømte lydighedsarbejdet og Søren Schubert dømte forsvarsarbejdet, her var Henrik Nielsen figurant.
Jeg var heldig med lodtrækningen at vi skulle begynde med spor.
Alle spor blev lagt på den samme mark, så betingelserne var ens for alle. Arealet var ny sået mark, dvs. en knas tør jordmark, hvor afgrøderne ikke var kommet ret meget op af jorden, højst 1 cm hist og her. Bixi opnåede 92 point for hendes sporarbejde.
Lydighed- og forsvarsarbejde foregik på kredsens egen bane. En fin bane, hvor alle tilskuerne havde god udsigt fra volden, langs banens ene langside. Bixi opnåede 80 point i lydighedsarbejdet, med en "sit" øvelse som desværre blev til en "stå" øvelse og en flot og energisk fremadsenselse hvor hun desværre ikke dækkede af på kommando. I hendes forsvarsarbejde opnåede hun 89 point og udpræget mod og kampdrift. Alt i alt kom vi hjem med en bestået prøve med 261 point og en samlet 13. plads. Jeg syntes det var en rigtig god dag og vi blev mange erfaringer rigere.

25.08.2005: Så er der kommet billeder af Bixi fra vores sommerferie 2005

21.08.2005: Vi er netop hjemvendt fra sommerferie. Vi havde Bixi med på udenlandsrejse for første gang. Vi var i Tyskland og Østrig, der syntes jeg at de på hoteller og Gasthof er meget i mødekommende over for hunde. Bixi fik bla. prøvet at køre med Bjergbanerne, badet i bjergsøer og trukket os rundt på div. skove- og bjerg turer. Hun har også været med på by turer og fået en masse klap af folk som lige fik lyst til at hilse på hende. Et enkelt spor blev der også tid til. Så snart jeg får kikket nogle af vores billeder igennem fra ferien, så vil jeg lægge nogle af dem med Bixi ud under menuen "Galleri".
Kito måtte desværre blive hjemme fra udenlandsrejsen, han har nu ellers altid været med når vi skulle på ferie, men pga. alderen og fysikken, er han ikke mere til de anstrengende bjergturer. Kito fik i stedet et ferie ophold hos Slangerup Hundepension, hvor Kim og Tina har taget sig godt af ham.


august 2005: Jeg har netop fået Bixi's stambog tilbage fra Tyskland, med et klistermærke påtrykt "DNA-Lagernummer vergeben. Das Zuchtbuchamt".  Så nu opfylder hun kriterierne for, at kunne stille til en avlskåring.

18.07.2005:
For at kunne få en Schæferhund avlskåret skal der foreligge en DNA profil på hunden.
I dag kom så papirerne fra Schæferhundeklubben i Danmark,
som jeg skal tage med til dyrlægen.
Jeg bestilte en tid, til en blodprøve, hos Slotsbyens Dyreklinik i Hilerød og fik allerede en tid samme eftermiddag. Blodprøven skal så sendes til analyse i Tyskland.
Når jeg får Bixi's stambog tilbage, med en anmærkning at der forligger en DNA profil på hende, så kan jeg stille hende til en avlskåring, idet hun har HD fri hofter (A), fine albuer (0), en BHP1 prøve med UDP og over 80 point i C-arbejdet samt en UHP prøve, derudover foreligger også nogle skueresultater, så det vi mangler for at opfylde adgangskravene til en avlskåring er en DNA profil, den er forhåbentlig på vej.

 

12.07.2005:
Jeg har i dag fået bekræftet at Bixi og jeg har fået deltagerplads til BHP1 DM d.17.09.2005, kreds 70-Fredericia. Jeg glæder mig meget til at vi skal deltage der.

05.07.2005:
Bixi har bestået en UHP prøve, en 20 km lang cykel øvelse, i silende regnvejr. Hun trak mig hele vejen, hvor jeg stort set måtte have foden på bremsen turen rundt, hun ville have mere fart på. Efter en vel overstået UHP'er virkede hun til at være klar til endnu en tur.

02.07.2005: Bixi har bestået hendes første BHP1 prøve.
Bixi opnåede et "God" med 261 point og UDP i gr. C  (A:96+B:76+C:89). Dommer: Henrik Egemose.
Når jeg får lidt mere is i maven og mere rutine omkring lydighedsarbejdet, så håber jeg at vi vil undgå førerfejlene så det ikke er mig der tager prædikaterne fra hende. I dag mistede vi alle 15 point på øvelsen med "apportering over klatrespring" pga. førerfejl, det var brand ærgerligt da hun ellers viste et rigtig pænt program.

11.06.2005: Bixi har deltaget i hendes første beg. ABC prøve.
Bixi opnåede et "Særdeles God" med 273 point (A:85+B:98+C:90) med UDP i gr. C. Dommer: Helle Priess.

05.06.2005: Bixi stillede i unghundeklasse tæver til Kombiskue "Det Grå Skue" i Kreds 9 - Odense, dommer: Wilfried Scheld (D). Bixi opnåede et "God" ved den tyske dommer Wilfried Scheld (D). Jeg vil her benytte lejligheden til at takke Lotte Wissing mange gange for at hun ville løbe med Bixi til skuet.

29.05.2005: Bixi stillede i unghundeklasse tæver til Kombiskue i Kreds 1-Rødovre. Bixi opnåede et "tilstrækkelig" af dommer René Jørgensen. Vi var ikke så gode til at vise det energiske trav som man gerne vil se, så vi må træne videre med ringtræningen.

06.05.2005: Aimeé's Bixi har bestået Færdselsprøven med Peter M. Larsen som dommer, i kreds 55-Furesø


maj 2005:
Kito har været på ferie hos Slangerup Hundepension, her er det Kim og Tina der tager sig godt af ham.
Han har være der i 10 dage imens Bixi var i løbetid.
Kito stresser en del over det og han løber nok mere efter hende end hvad godt er.
Vi prøver om han kan slappe lidt af for de fristende dufte som Bixi udsætter ham for, ved at sætte ham på hundepension. Jeg syntes det er lidt hårdt at undvære min gamle hund, men jeg trøster mig med at det er tanken at det er for hans skyld, så han ikke skal stresse så meget og så er han jo i gode hænder hos Kim og Tina.

25.03.2005:
Bixi har opnået at blive nr.1 i Danmarkshund for brugshunde under 18 mdr. 2004
Præmieoverrækkelsen til Danmarkshund foregik i kreds 84-Skovbo


Billeder fra pokal overrækkelserne ved Danmarks Hund 2004

 

Tv: Aimée's Bixi,
1. plads for brugshunde under 18 mdr.
med 28 point

 

Th: Rapi Vescovana,
Aimée's Bixi's mor, opnåede en 2. plads for brugshunde over 18 mdr. med 191 point

 

 

 

03.03.2005: Begyndte Bixi sin færdselsprøvetræning i kreds 55-Furesø

marts 2005:
Kito er nu 10½ år gammel, han er sund og frisk, dog lidt stiv i sine galop bevægelser med stadig med sit flydende jordvindende trav.
Han er altid morgenfrisk og klar til sine lufteturer, han er parat til at fjolle rundt med os, rulle sig i sneen når den er der eller trave en god tur i skoven og så er et spor eller et feltsøg heller ikke af vejen.
Når det passer ham invitere han også Bixi til en god tag-fat leg eller deler sin madras med hende.

Kito, foråret 1999


05.02.2005: Bixi indskrives på BHP-hold i kreds 3-Ballerup

 

Startside